Bjergmarathon hæver løbspriserne to gange i løbet af foråret.
Bjergmarathon hæver løbspriserne to gange i løbet af foråret.
Man skal ikke tøve for længe med tilmeldingsknappen, hvis man vil deltage i Aabenraa Bjergmarathon til sidste års priser. Det folkekære motionsløb har nemlig, ligesom andre løbsarrangementer, besluttet at justere løbspriserne i løbet af foråret.
– For første gang i mange år hæver vi prisen på at deltage i Aabenraa Bjergmarathon. Vi har simpelthen behov for at følge markedsprisen på motionsløb. Men vi har naturligvis også et ønske om, at få så mange som muligt til at tilmelde sig deres favoritdistance, så tidligt som muligt, siger formand for Aabenraa Bjergmarathon, Per Hussmann.
2015-priser indtil 1. april.
Vi vil gerne belønne de deltagere, der tilmelder sig tidligt. Hvis man tilmelder sig inden søndag den 1. april, kan man deltage til 2015-priser, siger Per Hussmann.
Søndag den 1. april stiger priserne på alle distancer. For eksempel stiger deltagergebyret på 10 km distancen fra 110 kroner til 145 kroner og på marathon-distancen fra 255 kroner til 325 kroner.
De tilmeldingspriser er gældende i perioden fra 1. april til 1. juni. Herefter får priserne endnu et nøk opad.
– Det vil stadig være gratis for børn at deltage i børneløbet, ligesom løbere, der er fyldt 65 år på løbsdagen stadig vil få betalt deltagergebyret af Aabenraa Kommune. Og så fortsætter vi med sidste års succes med walkruten, siger Per Hussmann.
Man kan få det fulde overblik over prisstigningerne på www.bjergmarathon.dk, hvor man naturligvis også kan tilmelde sig.