
Jesper Meins: Træn dit væske- og energiindtag i god tid.
Uden mad og drikke…
Det er vigtigt at træne sit energi indtag under træning. Afprøvet det på dine træningsture for at teste om maven kan klare det. Det er træls at løbe tør for energi eller endnu værre, at få dårlig mave…!
Det samme gælder væske. Man kan for eksempel løbe forbi kirkegårde (Der er altid en vandhane) eller løb runder hvor du har lavet dit eget depot. Personligt er jeg glad for cola når jeg løber marathon. Til Bjergmarathon er der også mulighed for vand og energidrik.
Varmen spiller også ind i juni måned. Man sveder salt ud af kroppen og nogle vil kunne have gavn af elektrolytter eller saltsticks for at undgå kramper.
På ½ marathon og marathon distancen vil det være en fordel at drikke ved hvert depot. Kroppen kan max optage 800 ml i timen, så alt med måde ved væskedepoterne.
Er man til energi gels er det vigtigt at indtage vand efterfølgende. Ellers optager kroppen det ikke ordentligt. Gels tages hver 30-45 min. Også gerne en ca. 5-10 min inden start.
Lige meget hvad man gør, så er det vigtigt, at man ikke først afprøver sin energi strategi på konkurrence dagen.
Venlig Hilsen
Jesper Meins
Team Meins RUNning